Tapetsering af vægge og lofter samt malerarbejde
Hos AM-Malerteknik tilbyder vi alle former for tapetsering af vægge i huse og lejligheder i blandt andet Vejle og Horsens. Tapetsering kan ske i forbindelse med renovering, salgsklargøring, fraflytning eller ændring af stil.
Vi udfører alle dele af arbejdet lige fra spartling til eventuel maling. Vi kan også male lofter, vinduer og døre samt lakere fodlister og paneler.
Få hjælp til spartling, pudsning og tapetsering
Vi tilbyder alt inden for tapetsering, og det kan være rutex savsmuldstapet, glasvæv og glasfilt, der efterfølgende bliver malet. Og det kan være mere traditionelt med mønstre eller farver, men det kan også være for eksempel fototapet, der dækker hele eller noget af væggen. Vi kan også opsætte glasvæv på loftet.
Vi tilbyder naturligvis også at lave alt det forberedende arbejde forinden en tapetsering som for eksempel at fjerne det gamle tapet, opsætte gipsplader samt spartle og pudse væggene. Ligesom vi kan ordne alt det øvrige malerarbejde, der er ønskeligt.
Al tapetsering sker med gode produkter og i højeste kvalitet, så det får en flot finish, og vi har altid yderst konkurrencedygtige priser på tapetsering. Vi har 10 års erfaring, og derfor garanterer vi, at du bliver glad og tilfreds med resultatet. Kunderne skal naturligvis blive tilfredse, så de forhåbentligt vil anbefale os til deres familie, venner og bekendte.
Få et godt og uforpligtende tilbud på tapetarbejde
Du er velkommen til at få et uforpligtende tilbud på opsætning af tapet, uagtet det er en lille eller stor opgave, hvis du kontakter os på telefon 40 79 42 09 eller skriver til os på e-mail am-malerteknik@live.dk.